Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere

Sådan dyrker du græskar og squash

Dyrkning i Danmark
Med den rigtige planlægning, sortsvalg og opbevaring, kan man have sommersquash fra juli til ca. oktober, og spisegræskar/vintersquash fra september og helt frem til ca. marts måned. Der er nogle sorter af græskar som har en holdbarhed på op til 1 år.

For at få så meget som muligt ud af dine afgrøder, så gør sådan her:

-
Planlæg dine indkøb grundigt.
- Skriv dine erfaringer ned med de
  sorter du har haft i årets løb. (Så
  kan man undgå sine fejltagelser fra
  tidligere år).
-
Dyrk dine favoritter som du har
  fået igennem årene, men husk at
  prøve nogle nye sorter hvert år, man
  kan hurtig finde nye
favoritter.


Han blomst


Hun blomst med frugt

Ønsker man at tage frø fra sin egne squash eller spisegræskar er det ikke altid at anbefale, da mange af sorterne indenfor samme art meget let krydses med hinanden.
For at være sikker på at ens græskar / squash ikke er krydsbestøvet med en anden sort bør der være mindst et par hundrede meter imellem sorterne, som kommerciel avler er mindste krav 1,5 km imellem hver sort på friland.
Hvis man høster sine egne frø risikerer man at ende op med nogle små græskar som ligner pyntegræskar og med ringe spisekvalitet, det er ikke noget vi anbefaler.
Hvis man ønsker at tage frø fra sin egen Halloween-græskar har det ikke den store betydning da de som regel ikke har den store spiseværdi.


Dyrkning af squash
Squash med en kort udviklingstid (fra 50 til 95 dage) og kan sås direkte på friland midt i maj, hvis ellers vejret er godt og risikoen for frost er over.
Man kan også give sine planter en god start ved at forspire græskar og squash frøene inden udplantning.

Man begynder ca. midt i maj måned i 12–13 cm potter, i drivhuset eller vinduskarmen, for så at plante dem ud når de har fået de første 3–4 rigtige blade. Squash- og græskarplanter må først plantes ud når risikoen for nattefrost er over, almindeligvis er 2. uge i juni sikker.

Hvis vejret bliver koldt og blæsende lige efter udplantningen, så vil alle mulige former for beskyttelse af de små planter hjælpe, som f.eks. at lave tunneller af plastic, insektnet eller fiberdug. Man kan også hyppe jorden højt omkring stammerne, så bladene ikke kvæstes eller stænglen knækkes af vinden. Og når vejret atter mildnes, er beskyttelse ikke mere nødvendig.

Dyrkning af vintergræskar.
Hvis man ønsker at ens høst bliver rimelig er der 3 ting man skal huske på:

- De kræver en lang vækstsæson for at
  få fuldmodne frugter (fra 80-135 dage
  alt efter sorten).

- De er mere følsomme over for blæst
  end for kulde (så giv dem læ, især i
  starten). 

- Planterne skal nå at blive store, før de
  sætter frugt. Så derfor er forspiring
  en fordel.


Græskar mark med plast.

Mange af de sorter, der vokser godt her i Danmark, behøver ikke nødvendigvis høje temperaturer for at udvikle sig godt, hvis bare antallet af »varmedage« bliver stort nok over en længere periode. En god start er forspiring indenfor eller på friland under en tunnel af plast, men pas på at planterne ikke bliver solskollede / grillede så husk derfor at lufte ud om dagen og lukke igen om aftenen. På denne måde kan man også forhindre at frøplnaterne bliver for ranglede.

Et godt udbytte.

Hvis man bare har nogle få squashplanter, vil man få mere end rigeligt med squash i løbet af sommeren. De bør høstes og bruges, mens de er små og lækre da de kun kan opbevares i kort tid 1-2 uger. Helst i køleskab indpakket i film.
Vintergræskarplanterne skal have tid til blive så store som muligt, inden at de blomstrer, hvis der skal komme ordentlige frugter og udbytte ud af dem. Det opnår man bedst ved:

  • En tidlig start (forspiring er en fordel)
  • Lidt hjælp i begyndelsen, hvis vejret er dårligt.
  • En god kompost gødet jord er at fortrække.
  • Mulighed for at vande ved tørre somre. (Det ses meget tydelig når planterne begynder at hænge).
  • At beskytte mod meget vind da det kan slå bladene i stykker, hvilken kan forringe ens udbytte.

Høst og opbevaring.
Vintergræskar skal helst blive på planten indtil skallen er blevet helt hård, ellers kan de være meget svære at opbevare i længere tid (se afsnit om eftermodning), men de skal tages ind, inden den første frost kommer.
Tør græskarrene godt af og stil dem helst et varmt sted, ca. 25 grader i 10 dage og se efter at stænglen tørrer helt da det oftest er her at muggen sætter ind under opbevaring.
Efter tørring skal græskarrene opbevares et forholdsvis tørt sted, et loftrum, en tør kælder eller i et soveværelse, som har en temperatur på omkring 12-13 grader, temperaturen må dog aldrig komme under 10 grader.
Husk på aldrig at stille et græskar eller vinter squash direkte på et gulv, stil dem evt. på noget halm, og husk at kigge til dem med jævne mellemrum for mug eller råd. Med lidt held kan de bedste sorter som fx ‘Buttercup’ og ‘Hokkaido’ holde sig fra 6 -12 måneder. Læs mere om Høst og opbevaring af græskar.


Ønsker du at vide mere om: 
Læs om Græskar og Squash. klik Her
Høst og opbevaring af græskar. Klik Her

Har du fået lyst til at se og købe fra vores store udbud af Græskar og Squash, så klik Her

Omkring Januar måned kommer der en madopskriftsamling med Græskar og Squash.


-


The Plant Explorer - Stiesager 2 - 4000 Roskilde - Telefon 20334318 - E-mail theplantexplorer@mail.dk - CVR DK20434104