Læs om Skovbregner - Bregner.

Illustration af
Athyrium filix-femina

Illustration af
Osmunda Regalis

Adiantum aleuticum 'Imbricatum'  - Fuglefodsbregne 
Kan variere noget i størrelse men bliver ca. 45 cm. høj. Den fodformede delte bladplade bæres noget bag overbøjet på en kraftig sort stængel. Breder sig langsomt til siderne og danner efter nogle år en stor klump, som kan deles. Klumpen kan dog være så hård, at man bliver nødt til at grave planten helt op, og forsigtigt skære den igennem med et fintakket savblad eller en skarp kniv. Den kan tåle vekslende sol men ikke fuld sol og specielt ikke middagssolen. Løvet visner ned om vinteren og er vinterhårdfør ned til -20C.

Athyrium filix-femina - Fjerbregne
Fjerbregnen gror i mange danske skove. De grønne blade danner en stor roset, der kan blive op til 1. m høj. Bladets stængel er almindeligvis grøn med brune avner på den nederste del. Af og til er det muligt at finde eksemplarer med rødlige stængler, de kan endog være purpur eller vinrøde, hvilket er en meget smuk kontrast til de fine grønne blade.
Fjerbregnen trives godt i almindelig ikke for tung havemuld i skygge eller halvskygge. Den kan dog også klare sig  i fuld sol, for eksempel mellem store sten, idet jorden under sten kun sjældent tørrer helt ud. 
 Fjerbregnen er let at kende fra andre danske bregner, for selvom den flygtigt kan minde noget om Almindelig Mangeløv, så er den spinklere af bygning og Linné kaldte den derfor Filix femina, det vil sige hunbregne. I hans tid vidste man ikke, hvordan bregner formerer sig. Den mere groft byggede Almindelig Mangeløv kaldte han Filix mas, som betyder hanbregne. Man er for længst blevet klar over, at de hører til hver sin bregnefamilie. I begge tilfælde har man dog bibeholdt de oprindelige navne som artsnavn men med bindestreg imellem. Løvet visner ned om vinteren og er vinterhårdfør ned til -20C.

Athyrium filix-femina 'Frizelliae' - Halvmåne Fjerbregne
Er en af de mere kendte kulturformer. Den kan gro i et stenbed, men også et helt lyst og åbent sted. Den har meget små blade og derfor har den en mindre fordampning end et ”normalt” bregneblad. Man bør dog holde øje med at den ikke mangler vand i særlig tørre perioder. Den bliver op til  40 cm. høj, da den er sporeformeret. De fleste sporeformerede planter bliver noget højere end arten som i det her tilfælde kun bliver omkring 25 cm. høj. Ved sporeformering bliver kun nogle af planterne helt ”rigtige”, idet der hos et flertal vil være en tendens til at danne nogle få til adskillige blade, der helt eller delvist er som artens almindelige blade. 
Planterne skal være omkring 4-5 år gamle før man med sikkerhed kan stole på deres "ægthed”. Løvet visner ned om vinteren og er vinterhårdfør ned til -20C.

Athyrium niponicum var. Pictum 'Metallicum' - Flerfarvet japansk fjerbregne
Er ca. 40 cm. høj og er næsten sølvgrå, og næsten uden mørke tegninger i bladene. Den japanske fjerbregne Athyrium niponicum var. pictum er en underart af den mørkegrønne fjerbregne Athyrium niponicum, som har samme slags mørke tegninger langs bladets midte, selvom det ikke kan ses helt så tydeligt som på varianten.
Når de nye blade ruller sig op i maj måned er de mørkt purpurfarvede og falder så meget sammen med jordens farve, at de næsten ikke er til at få øje på. Den bør plantes på et skyggefuldt sted, da solen meget let kan give brune skjolder på bladene, dette kan også selv ske i skyggen og det gælder især for blade, som er modnet og skal til kastet sporerne. Man kan fjerne de skadede blade, for denne bregne ruller nye blade op hele sommeren igennem. Den er ikke egentlig rosetdannende, men breder sig langsomt ud til siderne på korte jordstængler. Den trives rigtig godt i let sur til neutral porøs havemuld, og kan for eksempel bruges under store Rododendron buske. Løvet visner ned om vinteren og er vinterhårdfør ned til -15C.

Athyrium otophorum `Okanum `- (Aurikel Dame bregne)
Har op til 60 cm. lancetformede to gange delte blade med røde bladstængler, der giver en fin kontrast, og kan lyse op mod en mørkere baggrund, hvis den plantes i lyståben skygge, eller hvor der er skygge lige midt på dagen.
Som så mange andre farvede bregner stammer Athyrium otophorum fra Japan. Den visner ikke væk så tidligt som andre fjerbregne sorter, men holder sig frisk til længere hen på efteråret, og er man heldig har man modne sporer så sent som i slutningen af september. Trives fint i en ikke for tung jord, man kan eventuelt tilsætte lidt kompost og småsten hvis jorden er tung. Løvet visner ned om vinteren og er vinterhårdfør ned til –15 C.

Cyrtonium fortunei var. `Clivicola´ - Mahognibregne
Arten er vildtvoksende i Japan, Kina, Korea og Indokina. Den har mere udbredte blade med bølgede bladkanter, den er stedsegrøn og minder meget om Cyrtonium falcatum. Cyrtonium fortunei har tidligere været meget brugt som stueplante, men den har vist sig at trives godt udenfor her i Danmark. Den skal dog gro under lidt beskyttede forhold, først og fremmest med læ og helst i skygge for middagssolen. Den bliver ca. 70 cm. høj. Jorden bør være muldrig, fra let sur til let kalkholdig og ikke for våd om vinteren. Vinterhårdfør ned til –15 C hvis den får lidt vinterdækning i form af lærke- og fyrrenåle, eller nogle smågrene fra en skovfyr, lagt løst omkring rosetten.

Dryopteris affinis - Guldskæl Mangeløv / Guldskælbregne
Er en stor flot bregne med to gange fjersnit delte mørkegrønne og matte blade og bliver ca. 80 cm høj og nogle gange lidt højere. Arten er sjælden i Danmark, men ikke i Syd- og Vesteuropa. Selvom den ligner Almindelig Mangeløv meget, er den forholdsvis let at kende, især om foråret når de nye blade ruller sig op helt lodne af smukke gyldne avner. Stænglerne er mere skællede, og på det sted, hvorfra småbladet udgår fra bladstænglen, er der på bagsiden en ret tydelig mørk plet. De mindste bladdele er næsten rektangulære og slutter almindeligvis også mere brat end på Almindelig Mangeløv, så det flygtigt kan se ud, som om de alle sammen er skåret af efter en lineal.  Der er dog flere underarter, og dette karaktertræk varierer noget. 
Guldskæl Mangeløv gror bedst i dybmuldet jord, som helst ikke må være sur. Den kan, selvom den er en skovbregne, gro helt lyståbent og temmelig tørt, desuden er den ikke så sart med hensyn til blæst som mange andre bregner. Løvet er halvstedsegrønt/vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris affinis `Crispa Congesta` - Kruse MangeløvDenne bregne bliver 70 cm høj. De oprullede blade er dækket af lange, gyldne skæl. Den trives i halvskygge og bedst i en humusrig, fugtig jordbund. Skal plantes på et beskyttet voksested for vinden. Løvet er halvstedsegrønt/ vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris affinis 'Cristata The King' - Kruset Guldskælbregne
Er en virkelig flot bregne, som kan blive næsten 80 cm høj. De brede mørkegrønne blade er ret stive og med kamdelinger på alle spidser. Bladstænglerne har gyldenbrune skæl, som senere bliver mørkebrune. Den gror bedst i dybmuldet jord, som helst ikke må være sur. Den kan, selvom den er en skovbregne, gro helt lyståbent og temmelig tørt, Løvet er halvstedsegrønt/ vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris atrata - Mangeløv
Trives i halvskygge til skygge og bliver optil 70 cm høj. Løvet er halvstedsegrønt/ vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –15C

Dryopteris dilatata (austriaca) `Lepidota Crispa Cristata` - Bredbladet Mangeløv
Denne bregne bliver ofte solgt under Syn. navn Dryopteris austriaca `Lepidota Crispa Cristata` det er en kulturform. Bladet har noget reducerede småblade og kamdelinger på bladspidserne. Den bliver optil 60 cm. høj og løvet visner ned om vinteren, er vinterhårdfør ned –15 C.

Dryopteris dilatata (austriaca) `Crispa Whiteside` - Kruset Bredbladet Mangeløv
Denne bregne bliver ofte solgt under det syn. navn Dryopteris austriaca `Crispa Whiteside`, det er en kulturform. Den bliver optil 60 cm. høj. Løvet er halvstedsegrønt er vinterhårdfør ned til –20 C.

Dryopteris erythrosora - Rødslørbregne
Dryopteris erythrosora kaldes i Danmark for Rødslørbregne, fordi slørene der dækker sporehusene er røde. Den stammer fra Kina, Japan og Taiwan og bliver 60 cm. høj.Rødslørbregnen er bemærkelsesværdig på grund af sine blanke blade, der om foråret til at begynde med er meget mørkerøde, og næsten ikke til at få øje på. Når småbladene ruller sig ud skifter farven langsomt til rødgyldent og kobberfarvet og bliver først helt grøn, når bladet er fuldt udviklet. Farven er dog fortsat noget brunlig eller olivengrøn. Rødslørbregnen gror bedst i en humusrig, let jord med adgang til fugt, både i skygge og halvskygge. Den kan endog gro temmelig solrigt, forudsat der er tilstrækkeligt med fugtighed i væksttiden. Løvet er halvstedsegrønt/vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris erythrosora var. Prolifica - Rødslørbregne
Bliver af nogle regnet for en variation af Dryopteris erythrosora men af andre for at være en art. De to adskiller sig fra hinanden ved at variantens småblade er meget mere reducerede, ellers minder de meget om hinanden. Navnet Dryopteris erythrosora var. prolifica har den fået fordi den af og til danner bulbiller.(Det er små yngleknopper der dennes på bladet og som kan bruges til formering, de er identiske med moderplanten). Den bliver 45 cm. høj og stammer fra Japan. Den er en anelse mindre hårdfør end Dryopteris erythrosora, især kan de våde danske vintre være vanskelige. Gror bedst i en humusrig, let jord dog med adgang til fugt, kan vokse både i skygge og halvskygge, og endog temmelig solrigt, forudsat der er tilstrækkelig med fugtighed i væksttiden. Løvet er halvstedsegrønt/vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C. (forudsat at der ikke er for fugtigt).

Dryopteris filix-mas  - Almindelig Mangeløv

Denne bregne blev af Linné kaldt Filix Mas, hvilket helt enkelt betyder hanbregne. Linné mente, at denne bregne måtte være af hankønvæsen, fordi den var kraftigere bygget end en anden almindelig bregne, nemlig Fjerbregnen som han kaldte Filix Femina, hunbregnen. De to minder kun flygtigt om hinanden, men vokser ofte i de samme områder. Man ved nu, at disse to bregner slet ikke kan få afkom sammen, for de tilhører hver sin bregnefamilie, men de har dog beholdt de gamle navne som artsnavne, nemlig henholdsvis Dryopteris filix-mas og Athyrium filix-femina.
Almindelig Mangeløv vokser mange steder i Danmark i skove, krat og på stendiger. Den kan gro ret tørt og endog i fuld sol, men bliver flottest, størst og mest frodig i skygge i en let fugtig jord. Den kan blive mellem 1 m. og 1,20 m. høj, og bladene kan måle 25 cm. på det bredeste sted, de er mat mørkegrønne med tydeligt savtakkede spidst afrundede bladafsnit. Bladets stængel måler sædvanligvis en fjerdedel til en tredjedel af hele bladets længde, og den er især ved grunden tæt besat med ensfarvede lysebrune skæl. En meget nem bregne at dyrke, idet den udmærket kan gro i almindelig havejord evt. tilsat bladmuld, blot må jorden ikke blive alt for sur. Løvet er halvstedsegrønt/vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris filix-mas 'Crispa Cristata' - Kruset Mangeløv
Denne bregne er en kompakt form med krusede småblade, der har korte kamdelinger i bladspidserne. En dværg i forhold til arten(Dryopteris filix-mas), idet den kun bliver 60 cm. høj. På grund af den korte vækst er stænglen meget mere kraftig, og derfor mere stiv og opret end på andre kulturformer af Dryopteris filix-mas. Den er meget velegnet til at gro i stenbedet selv på solåbne steder, blot det er mellem store sten, hvor der altid vil være nogen fugtighed at finde. En yngre plante må man dog sørge for at vande i meget tørre perioder. Løvet er halvstedsegrønt/vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris filix-mas 'Linearis Polydactyla' - Tætbladet Mangenløv
Denne bregne har meget reducerede blade, idet mange af de mindste bladafsnit er ganske korte eller mangler næsten helt. En del af småbladene er delt i bladspidserne og mange af de op til 70 cm. høje blade bliver temmelig voldsomt delt ude i spidsen, og derfor bøjer bladet sig yndefuldt udad på grund af vægten fra toppen. Bladspidserne gør at den næsten får et nåleagtigt udseende og får hele bregnen til at virke mindre kompakt end mange andre mangeløvbregner. De endnu ikke modne sporer får sporehusene til at ligne små lyse perler og giver bladet et grågyldent skær, de ser ud til at sidde helt ude på bladkanten pga. bladets ringe bredde. Løvet er halvstedsegrønt/vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C

Osmunda regalis - Kongebregne
Denne bregne er en virkelig konge blandt bregner. Med sin imponerende højde på 150 cm, og i visse tilfælde kan den nå op på hele 200 cm. Og når man så tænker på at den visner helt bort om vinteren skal der lidt af en præstation til at skyde op i den højde hvert år.
Osmunda regalis vokser næsten over alt på hele jorden. Fra tropernes tempererede skove i Sydindien, Himalaya og videre mod øst til Taiwan og Japan. Desuden er den også at finde i bjerge i Nordafrika, samt syd for Sahara og derfra videre ned til Sydafrika. Den er også at finde på øerne i Atlanterhavet, i den nordøstlige del af Amerika og i Mellemamerika, Andes og helt ned til Uruguay. 
Her i Europa vokser den i Norge, Sverige, Danmark og videre sydpå helt ned til Middelhavet og østpå fra Israel og til Sortehavet og videre mod øst og nord. Med denne store udbredelse regner man også med at den er en levende antikvitet fra de meget tidlige tider her på jorden ( før at kontinentalpladerne skiltes ad).
De store blade er lancetformede, to gange delt og med høje stængler. Efterhånden som kongebregnen bliver ældre, vil rødderne danne en stor klump som kan blive over 30 cm. høj og mindst lige så bred. Den er så hård at det er næsten umuligt at dele den med nogle almindelige haveredskaber.
Alle de sterile blade spreder sig ud til siderne, mens de sporebærende blade vokser meget mere opret i toppen.  De sporebærende småblade ligger i begyndelsen helt tæt op mod stænglen, men spreder sig mere når først sporerne modner, for så siden hen at dø bort. De første sporer modner allerede i juni, men en gang imellem kan der også produceres sporer senere på sommeren.
Med kongebregnens meget store udbredelse er det bevist at den kan vokse både køligt og varmt, og tørt og fugtigt, endog meget fugtigt, og den er ikke særlig kritisk med hensyn til jordbundsforholdene, Ønsker man at plante den i sin have er det bedst, at plante den i humusrig  jord med en let sur til neutral reaktion. Og skal den hurtigt blive stor, bør man plante den på en let forhøjning et fugtigt sted. Den er vinterhårdfør ned til –20C.