Almindelig Engelsød. Denne bregne vokser mange steder i den danske natur, og den findes over næsten hele Europa samt dele af Asien. Den forekommer op langs den norske kyst næsten helt til Nordkap, og imod syd findes den i middelhavslandene bortset fra den sydligste del af Italien. Den holder sig ikke nødvendigvis til jorden, men kan i egne med stor luftfugtighed findes højt oppe i gamle egetræer, hvor den krybende jordstængel kan finde lidt næring og fugtighed i de dybe furer i barken. Den snylt
Beskrivelse:
Almindelig Engelsød.
Denne bregne vokser mange steder i den danske natur, og den findes over næsten hele Europa samt dele af Asien. Den forekommer op langs den norske kyst næsten helt til Nordkap, og imod syd findes den i middelhavslandene bortset fra den sydligste del af Italien. Den holder sig ikke nødvendigvis til jorden, men kan i egne med stor luftfugtighed findes højt oppe i gamle egetræer, hvor den krybende jordstængel kan finde lidt næring og fugtighed i de dybe furer i barken. Den snylter ikke men den vokser der som epiphyt. I lavninger i den grønne del af klitterne kan man også finde den. Ellers holder den af stengærder, skovbryn og lignende steder. Det er en meget nøjsom plante, og dens størrelse afhænger naturligvis af hvor meget næring og vand den har til rådighed. Er vilkårene gode bliver den omkring 40 cm. høj. En let sandet, neutral til let sur jord passer den fint. Den vil ligeledes gerne vokse i halvskygge, men den kan også klare sig på en varm og solrig plads. Skulle det blive for tørt, så ruller den bladene sammen, for atter at rette dem ud når der kommer regn. Har man et stengærde hvor den vokser kan det godt betale sig at vande den hvis den hænger meget med bladene. Bladene ruller sig op i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, ofte inden de overvintrede blade er helt visnet bort. Løvet er stedsegrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.