Hjortetunge. Denne bregne kaldes i en del lande det synonyme navn Asplenium scolopendrium, men Hjortetungebregnen hører hjemme i Phyllitisfamilien. Det gamle syn. latinske navn er stadigvæk almindelig brugt flere steder i Europa. Denne bregne adskiller sig desuden meget i udseendet i forhold til de andre hårdføre Phyllitis-arter, og det er nok derfor at nogle har valgt at bibeholde det gamle navn. Hjortetungebregnens blade er helrandede, bredden på bladet kan variere fra 3-6 cm. og har en ret ko
Beskrivelse:
Hjortetunge.
Denne bregne kaldes i en del lande det synonyme navn Asplenium scolopendrium, men Hjortetungebregnen hører hjemme i Phyllitisfamilien. Det gamle syn. latinske navn er stadigvæk almindelig brugt flere steder i Europa. Denne bregne adskiller sig desuden meget i udseendet i forhold til de andre hårdføre Phyllitis-arter, og det er nok derfor at nogle har valgt at bibeholde det gamle navn.
Hjortetungebregnens blade er helrandede, bredden på bladet kan variere fra 3-6 cm. og har en ret kort bladstilk. Bladets farve er fra mørkegrøn til helt lysegrøn eller gulgrøn, og i de tilfælde vil der ofte være mørkere striber langs bladets årer. Den bliver ca. 40 cm. høj.
Hjortetungebregnen vokser mange steder i Europa, men er dog temmelig sjælden her i Danmark, samt i Norge og Sverige. I naturen kan Hjortetungebregnen vokse under temmelig forskellige forhold. Den findes som skovbregne, men kan også gro helt lyståbent, såvel som i mundingen af klippehuler eller skjult i dybe kløfter, den gror for det meste hvor jorden er kalkholdig. Den kan også vokse i en mere tør og stenet jord, men bliver dog mere frodig i en fugtig jord, som bare ikke må være for våd om vinteren hvor de ikke tåler for meget vand omkring rodhalsen. Løvet er stedsegrønt og er vinterhårdfør ned til –10C.
Under naturlige forhold foretrækker de en jord med noget kalk, med de trives helt fint i almindelig havejord, og kan da også vokse sammen med Rododendron og andre surbundsplanter. De kan vokse i skygge og i sol, men bør dog på solrige steder have nogen skygge midt på dagen for ikke at få kedelige brune skjolder på bladene.
I Nordamerika samt i Japan vokser der også hjortetungebregner, men de er genetisk afvigende fra den europæiske art, som er diploid (har 2 sæt kromosoner), mens den japanske er tetraploid (har 3 sæt kromosomer).