Skovbregner - Bregner

Kruset Guldskælbregne. Er en virkelig flot bregne, som kan blive næsten 80 cm høj. De brede mørkegrønne blade er ret stive og med kamdelinger på alle spidser. Bladstænglerne har gyldenbrune skæl, som senere bliver mørkebrune. Den gror bedst i dybmuldet jord, som helst ikke må være sur. Den kan, selvom den er en skovbregne, gro helt lyståbent og temmelig tørt, Løvet er halvstedsegrønt/ vintergrønt og er vinterhårdfør ned til –20C.

Dryopteris erythrosora kaldes i Danmark for Rødslørbregne, fordi slørene der dækker sporehusene er røde. Den stammer fra Kina, Japan og Taiwan og bliver 60 cm. høj. Rødslørbregnen er bemærkelsesværdig på grund af sine blanke blade, der om foråret til at begynde med er meget mørkerøde, og næsten ikke til at få øje på. Når småbladene ruller sig ud skifter farven langsomt til rødgyldent og kobberfarvet og bliver først helt grøn, når bladet er fuldt udviklet. Farven er dog fortsat noget brunlig elle

Rødslørbregne. Bliver af nogle regnet for en variation af Dryopteris erythrosora men af andre for at være en art. De to adskiller sig fra hinanden ved at variantens småblade er meget mere reducerede, ellers minder de meget om hinanden. Navnet Dryopteris erythrosora var. prolifica har den fået fordi den af og til danner bulbiller.(Det er små yngleknopper der dennes på bladet og som kan bruges til formering, de er identiske med moderplanten). Den bliver 45 cm. høj og stammer fra Japan. Den er en a

Tætbladet Mangenløv. Denne bregne har meget reducerede blade, idet mange af de mindste bladafsnit er ganske korte eller mangler næsten helt. En del af småbladene er delt i bladspidserne og mange af de op til 70 cm. høje blade bliver temmelig voldsomt delt ude i spidsen, og derfor bøjer bladet sig yndefuldt udad på grund af vægten fra toppen. Bladspidserne gør at den næsten får et nåleagtigt udseende og får hele bregnen til at virke mindre kompakt end mange andre mangeløvbregner. De endnu ikke mo

Hjortetunge. Denne bregne kaldes i en del lande det synonyme navn Asplenium scolopendrium, men Hjortetungebregnen hører hjemme i Phyllitisfamilien. Det gamle syn. latinske navn er stadigvæk almindelig brugt flere steder i Europa. Denne bregne adskiller sig desuden meget i udseendet i forhold til de andre hårdføre Phyllitis-arter, og det er nok derfor at nogle har valgt at bibeholde det gamle navn. Hjortetungebregnens blade er helrandede, bredden på bladet kan variere fra 3-6 cm. og har en ret ko

Almindelig Engelsød. Denne bregne vokser mange steder i den danske natur, og den findes over næsten hele Europa samt dele af Asien. Den forekommer op langs den norske kyst næsten helt til Nordkap, og imod syd findes den i middelhavslandene bortset fra den sydligste del af Italien. Den holder sig ikke nødvendigvis til jorden, men kan i egne med stor luftfugtighed findes højt oppe i gamle egetræer, hvor den krybende jordstængel kan finde lidt næring og fugtighed i de dybe furer i barken. Den snylt

(Kvast Bregne, Børste Bregne). Er en kraftig stedsegrøn bregne som bliver ca. 60 cm. høj, den gror vildt i Japan, Korea og Kina. Blade og især stænglen er så tæt besat med skæl, at det har givet den artsnavn polyblepharum, som betyder mange øjenvipper. De ret stive vintergrønne og blanke blade er svagt takkede og har stive hår langs randen. Den trives godt i neutral til let kalkholdig jord med nogenlunde dræn både i halvskygge og sol, men bør i sidste tilfælde have adgang til nogen fugtighed i t

(Tætpakket Mosbregne). Denne bregne har en stærkt sammentrængt form, hvis forkortede og kraftige stængler er tæt besat med brune skæl og avner, som går et stykke op ad stænglen og titter ud mellem de ret mørkegrønne blade. På de forkortede stængler sidder småbladene så tæt sammen, at de er taglagte. Det er en fortrinlig bregne til stenbedet, hvor den kan gro helt lyståbent hvis den plantes imellem nogle store sten og som basis er beskyttet mod den varme middagssol. Den bliver 30 cm. høj og løvet

(Stor Kædebregne). Er en meget kraftigt voksende og stor bregne, som kan blive op til 140 cm. høj. Bladene er brede og lancetformede. I løbet af sommeren vil bladene brede sig ud til siderne, så det er en pladskrævende bregne. Den vokser med korte udløbere og danner efter nogle år en stor klump af blade. Denne bregne er vanskelig at opformere fra sporer og den producerer ikke bulbiller (en lille yngleknop), som en del andre Woodwardia bregner kan gøre. Denne bregne kaldes i Nordamerika for kædeb