Hericots Verts / Grønne bønner

Hjelmbønne/Hyacintbønne/ Ægyptisk Bønne eller Hyacinth bean. En elegant klatrende og hurtig voksende bønne, trives bedst et solrigt sted udenfor, eller i drivhus. Den har smukke duftende lilla-lyserøde blomster som bliver efterfulgt af en dekorative lilla-rød bælg på ca. 7 cm. Både bælg og frø er giftige men kan dog spises hvis de koges i længere tid. De tørrede bønnefrø kan tilberedes, men vandet skal udskiftes mindst to gange under opblødningen, inden at de bruges til madlavning. I Afrika og A

(Black Eye Beans) Buskbønne. Ribbefri. På Itiansk Dolico-dall'occhio. Bælgen er mørkegrøn med cremefarvet frø med brunt øje, skal høstes tidlig, for bedste smag. 100 gram frø.

Stangbønne. Snitbønne. Ribbefri. Bælgen er flad, bred og grøn med lysebrune frø. Denne sort er selekteret af E. Larosa selv for sine gode smagsegenskaber og udbytte. Skal have noget at klatre opad. Kan høstes 70 dage efter såning. 50 gram frø.

Buskbønne. Denne sort giver et højt udbytte, med bælge på op til 20 cm, de er lange, lige, tynde og har en fremragende smag. Er velegnet til frysning. Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. God til tidlig såning og høst. Sorter med farvede frø er mere modstands dygtige over for ugunstige vejrforhold i spiring end sorter med hvide frø. 50 gram.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort bruges ofte i Industrien. Dette er en tidlig sort som giver et meget højt udbytte. Bælgen er lang, lige, blyants tyk, middel grøn og kødfuld. Skal høstes ofte for bedst udbytte. Har en vidunderlige smag og er velegnet til frysning. Den klarer sig også godt under mindre gode vejrforhold. Er resistent over for skimmel og bønnemosaik virus. 50 gram frø.

Stangbønne. Bælgen er lige, mellem størrelse, grøn med hvide frø. Er stort set trådløse. Er kendt for sin gode søde smag og stort udbytte. Skal have noget at klatre opad. Kan høstes 60 dage efter såning. 50 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Er en gamle Italiensk egns sort. Bælgen er smuk, let bued og med pletter. Har en virkelig god smag. Så hver 3-4 uge et lille antal frø for kontinuerlig høst. 100 gram frø.

Buskbønne. Trådfri. Bælgen er aflang, grøn og med hvide frø. Højt udbytte. God sort til at fryse ned. 100 gram frø.

Busk Borlotto bønne. Tørrebønne. Den får de smukkeste rød- og hvidstribede bælge, man kan tænke sig. En klassiker i Italien kendt som »Ild Tunger« bønner. Elsket for dens fremragende smag, farve og alsidighed. Borlotto kan koges som den er, eller frøene kan tørres og gemmes i glas til vinterens forråd. Disse kan tilberedes og serveres som tørret flageolet eller cannellini bønner. 100 gram frø.

Buskbønne. Tørrebønne. Ribbefri. 70-90 dage. Kommer oprindelig fra Caribien. En af de bedste sorter til bagning og til supper. Har smukke sorte og hvide frø med modsat farvede øjne (yin / yang). Tilpasser sig forskellige produktionsområder. Kan spises som grønne bælge.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort giver tidligt lange, tynde og mørkegrønne bælge med en fremragende smag. Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. God til tidlig såning og høst. Sorter med farvede frø er mere modstandsdygtige overfor ugunstige vejrforhold i spiring end sorter med hvide frø. 100 gram frø.

Buskbønne. Denne sort har ekstra fine og velsmagende bælge. De er middellange, tynde og velegnet til frysning, hvor de bevarer smagen. Bælgene skal plukkes unge, så er de bedst. Sorten bruges meget i fødevareindustrien. Den tåler dårlige vejrforhold og er derfor egnet til tidlig såning. 100 gram frø.

Stangbønne. Ribbefri. Denne sort er fremavlet af sortenPhaseolus vulgarisWestlandia. Den producerer 20 cm lange, mørkegrønne, runde, kødfulde bælge med en høj smagskvalitet. Frøene er sorte og som et ekstra plus har den flotte violette blomster. Velegnet til frysning. Er modstandsdygtig over for bønnemosaik. 100 gram frø.

Buskbønne. Snitbønne. Bælgen er kødrig, flad, bred, lige og grøn med grønne frø. En traditionel Itailensk sort som ses ofte på markeder. Plukkes fuldmoden. Kan sås som andet hold afgrøde. 100 gram frø.

Buskbønne. Tørrebønne. Denne sort giver noget kødfulde men saftige bælge. Den er lysegrøn med hvide frø og giver et godt udbytte. Skal høstes ofte. Er general en meget stærk, sund og robust plante. Velegnet til frysning. Man kan også lad bælgen tørre på planten og høst derefter frøende. Lav en eftertørring indendørs. De bruges som hvid bønner. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Dette er en af de nyere sorter, den giver grønne, lange, lige og blyants tykke bælge. Har vundet flere priser for plantens robusthed og for smag. Dette er en tidlig sort som skal høstes ofte, for at få en lang sæson. Har en fremragende smag. Er resistens over for skimmel og bønnemosaik virus. Velegnet til frysning. 100 gram frø.

Buskbønne.Voksbønne. Tørrebønne. Ribbefri. 55-60 dage. Kompakt og højtydende plante, får flødefarvede bælge med lilla striber som forsvinder ved blanchering. En af de bedste bønner til rådighed, der både kan bruges som bælgbønne og tørrebønne. Skal høstes som friskbønne når den skifter farve fra limegrøn til gul med lilla striber. Hvis man ønsker tørrebønne skal bælgen fuldmodnes.

Buskbønne. Tørrebønne. Dette er en gammel historisk tørrebønne som kommer fra det nordlige Holland og er dateret helt tilbage til år 1825. Den kan både bruges som ung bælg og til tørring, Lad bælgen blive siddende til den begynder at blive gul og tørrer, høst derefter bælgen og lad dem indtørre helt i skyggen. Udbælg dem og gem dem til senere brug. Er rigtig god til f.eks. Chili Con Carne. 100 gram.

Buskbønne. Ribbefri. En gammel fransk gourmet sort. Bælgen er grøn og slank. For bedste smag er det bedst at plukke hver 2-3 dag. Fra såning til første høst ca. 67 dage. 100 gram frø.

Buskbønne. Snitbønne. Ribbefri. Bælgen er flad, bred og lysegrøn. Skal høstes hver 2-3 dag for bedste smag. Ses ofte på markeder rundt om i Italien. God smag og godt udbytte. 100 gram frø.

Stangbønne. Bælgen er flad, buet og grøn. En traditionel Italiensk sort, som ses ofte på markeder Fra såning til første høst ca. 70 dage. Pluk ofte for bedste smag. Skal have noget at klatre opad. 50 gram frø.

Buskbønne. Gul voksbønne. Ribbefri. Dette er en forbedret sort af den alm. gule bønne. Er meget modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. Sorten giver et højt udbytte, bælgen er lang, lige, kødfuld og lysegul med hvide frø. Smagen er fremragende og er et god indslag i f.eks. salater. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne. Tørrebønne. Denne sort er en fransk delikatesse, men kommer oprindelig fra USA. Kan spises som ung hvor den er fast, lækker og smagfuld. Er velegnet til frysning. Men bruges mest som tørbønne, hvor frøene ud bælges lige så snart de er modne og tørres. Frøene har en fin tekstur med en let og frisk smag. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. En klassisk buskbønne som er meget let at dyrke. Bælgen er frisk mørkegrøn med hvide frø. Skal høstes tidligt. Kan også bruges til sommer såning eller som anden afgrøder. Fra såning til første høst 55 dage. 100 gram frø.

Buskbønne.Tørrebønne. Ribbefri. 90 dage. Kommer fra Hidatsa indianerstammen North Dakota, som dyrkede majs, squash og bønner efter ”The three sisters” princip. Bønnen er beskrevet i Buffalo Bird Woman´s garden (1987). Meget produktiv sort og kom på ”Slow food USA´s Ark of Taste” i 2005. Bliver betragtet som en buskbønne men får lange ranker som minder om en stangbønne.

Buskbønne. Gul voksbønne. Dette er en stærk, sund og produktiv sort, som giver lange, lysegule, blyants tykke og velsmagende bælge. Kan bruges som et lækkert indslag i salater, da den beholder farven efter tilberedning. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne.Tørrebønne. Ribbefri. 80-100 dage. Oprindelig dyrket af Passamaquoddy indianere i Maine. Standard som bagt bønne i det nordøstlige USA. Traditionel tørrebønne, men de friske bønnefrø smager skønt friske, tilberedte. De tynde bælge spises som Haricot bønner.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort har ekstra lange bælge i forhold til andre buskbønnesorter. De bliver helt op til 20-25 cm lange. Giver et meget højt udbytte. Bælgen er lysegrøn, saftig og kødfuld, med hvide frø. Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne.Ribbefri. Denne sort har ekstra tynde og fine bælge som kun er 5-6,5 mm dim. Bælgen er meget rig på smag, kødfuld og har meget små hvide frø. Giver et højt udbytte. Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne. Gul voksbønne. Ribbefri. Denne sort giver lange, lige, blyants tykke og lysegule bælge som har en vidunderlig smag. Er velegnet til frysning.Sorter medfarvedefrøer meremodstandsdygtige over forugunstigevejrforhold ispiring end sorter med hvide frø. 50 gram.

“Buskbønne”.Tørrebønne. Ribbefri.100 dage. Siges at være bragt til Nord Amerika med skibet Mayflower af Ann Hutchinson i 1620, efterfulgt af en lang historie om at den cirkulerede i the Carolina´s. En produktiv sort med korte bælge og små firkantede frø. Bælgen er velsmagende som ung, fremragende som tør bønne. Højden er hverken en stangbønne eller buskbønne men midt imellem, kræver lidt støtte.

Stangbønne. Ribbefri. Denne højt ydende sort får fine, tykke og kødfulde bælge, med en fremragende smag. Bælgene sidder i store klaser. Velgenet til både tidlig og sen såning. Denne sort kommer fra Belgien og er fra omkring år 1930. Er velegnet til frysning. 100 gram frø.

Stangbønne. Snitbønne. Ribbefri, Bælgen er flad, bred og gul med sorte frø. Er verdenskendt for sin gode smag og egenskaber. Bruges meget i madretter fra og omkring Venedig. Dens navn betyder ”Miraklet fra Venedig”. Pluk hyppigt. Skal have noget at klatre opad. 50 gram frø.

Stangbønne. Lange, smalle bælge som kan blive op til 80 cm. Frøene er svag rosa. Skal tilberedes som alm. bønne. Kendt for sin gode smag. Skal have noget at klatre opad. Kan høstes 70 dage efter såning. 50 gram frø.

Buskbønne. Gul voksbønne. Ribbefri. Denne sort giver mellemlange, tynde, lige, glatte og bleg gule bælge, som er meget velsmagende, lidt smøragtig i smagen. Den egner sig til tidlig såning og giver et højt udbytte. Den beholder farven efter tilberedning. Er velegnet til frysning. 50 gram.

Stangbønne.Tørre bønne. Er også kendt under navnet Phaseolus vulgaris Bulgarske / Phaseolus vulgaris Indian Shields Figure. Denne sjældne, stærkt farvede bønne har sin oprindelse i det sydøstlige Europa. Dette er en traditionel tørre bønne, men de friske bønner smager også skønt, tilberedt. De tynde grønne bælge kan spises som haricots verts. Ellers lad dem tørre på planten og høst frøene til senere brug.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort giver et højt udbytte, er velegnet til tidlig og sen dyrkning. Bælgen er kødfuld, lang, lige og blyants tyk. Bælgen kan blive siddende på planten længe inden høst, har en fremragende smag og er general en sund plante. Velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort har 13 cm lange, lige, blyants tynde og mørkegrønne bælge. Bælgen har en fin konsistens. Den giver et stort udbytte og har en rigtig god smag af bønne. Frøene er sorte og modner tidligt. Er resistens over for skimmel og bønnemosaik virus. Velegnet til frysning. 100 gram frø.

Stangbønne. Gul voksbønne. Ribbefri. Denne sort har gule, lange, kødfulde og flade bælge med hvide frø. Sorten er fremavlet i Holland for at optimere smagen og formen på bælgen. Er resistent over for de fleste bønnesygdomme. En god sort til friland og er velegnet til frysning. 100 gram frø.

Stangbønne. Denne sort har grønne meget lange kødfulde, tykke og runde bælge som har en sød smag. Yder godt og er meget tolerant over for dårlig vejr. Velegnet til frysning. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort giver grønne, lange, lige, blyants tykke bælge. Frøene er hvide og er lang tid om at udvikle sig. Dette er en middel tidlig sort som giver ekstra fine hericot-vert bønner, der er velegnet til frysning. Er resistens over for skimmel og bønnemosaik virus. Bruges i industrien. 50 gram.

Buskbønne. Ribbefri. Dette er en kraftig plante som har gener fra en kenyansk bønnetype. Bælgen er middellang, slank, mørkegrøn og har en god smag. Kan høstes over en lang sæson. En sort som vi anbefaler til økologisk dyrkning. Er velegnet til frysning.Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme.God til tidlig såning og høst. 100 gram.

Buskbønne.Tørrebønne. Ribbefri. 60-80 dage. Meget produktiv sort. Kommer oprindeligt fra Mexico men anses for at være et Amerikansk arvestykke. Bælgen er velsmagende som ung og de tørrede bønner er fremragende til supper og andre henkogte retter. Har en nøddeagtig smag. Bønnen holder sine farvetegninger ved tilberedning.

Buskbønne. Ribbefri. Dette er en forbedret sort af ”Rondina” og er sorts beskyttet af Numhems Seeds. Det er en meget tidlig og yderst produktiv sort. Er ekstrem modstandsdygtigt over for dårlig vejr. Den giver lange, lige, ribbefri, kødfulde og mørkegrønne bælge, som har en fremragende smag. Kan også dyrkes i drivhus. Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Stangbønne. Ribbefri. Denne sort giver et stort udbytte. Bælgene er slanke og halvflade, så frøene ses hurtigt igennem den fine bælg. Den har en sød og blød smag, er en af de gammeldags favoritter. Velegnet til frysning. Er også kendt under navnene: Overvloed / Rentegevers / Perle Sucré / Sugar Pearl Perfection / Zuckerperl Prinzess. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Bælgen er gylden / gul med sorte frø, skal plukkes når de er på størrelse med en blyant for den bedste smag. God til tidlig såning og hele sommeren. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Denne lidt ældre sort giver et højt udbytte, bælgene er mørkegrønne, saftige, lange og lige, lidt grove i overfladen. Dette er en tidlig sort med en fantastisk smag. Høst ofte for bedste resultat. Er velegnet til frysning. Det er en forbedret sort af den gamle sort ”Flandria” som var en af de første sorter uden ribber. 100 gram.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort er meget robust og modstandsdygtig over for bønnesygdomme. Er en meget kraftig plante som giver et højt udbytte. Bælgen er lysegrøn, lang, kødfuld, lidt flad og rig på smag. Velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne.Ribbefri. Denne sort har mørke lilla bælge, som desværre skifter farve ved tilberedning. Den kan sås tidligere end andre sorter, da den er meget kulde resistent. Bælgene er saftige, ribbefri og fulde af smag. Giver et højt udbytte. Den har flotte lilla blomster. Er modstandsdygtig over for de fleste bønnesygdomme. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Stangbønne. Ribbefri. En meget efterspurgt sort som er kendt for sin ydeevne og gode smag. Har lange, flade bælge der skal høstes tidlig, for den bedste smag. 100 gram frø.

Stangbønne. Ribbefri. Denne sort giver et højt udbytte. Den får mellem lange, runde bælge som er lysegrønne. Bliver ikke så høj som andre stangbønner (max 2m). Bælgen har en god og fin smag. Velegnet til frysning. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Denne ældre sort er speciel velegnet til tidlig såning. Giver let buttede bælge som er kødfulde, saftige og fulde af smag. Højt ydende sort som er velegnet til frysning. Kan være modtagelig over for svamp ved meget sen såning, ellers en sund og kraftig plante. 100 gram.

Buskbønne.Ribbefri. 52-58 dage. Denne bønne er udviklet af den nu afdøde Robert Lobitz (1941-2006), en mand med livslang passion for bønneavl. Det er en krydsning mellem en lilla bælgbønne og en pinto. Den får lange bælge som har god smag og ingen ribber. Høstes tidligt.

Buskbønne.Ribbefri. Denne sort giver et højt udbytte, og er meget egnet til tidlig såning på friland. Bælgen er middelgrøn, kødfuld og rig på smag. Velegnet til frysning.Sorter medfarvedefrøer meremodstandsdygtige over forugunstigevejrforhold ispiring end sorter med hvide frø. 100 gram.

Buskbønne. Ribbefri. En virkelig god all-around sort med god smag og højt udbytte. Bælgen er mørkegrøn, lige og slank. Kan også bruges til sommer såning eller som anden afgrøder. Høstes tidligt. 100 gram frø.

Buskbønne. Ribbefri. Denne sort bliver brugt af professionelle avlere og anses for at være en af de bedste sorter. Den får et meget højt udbytte, bælgene er grønne, lange, lige og kødfulde. Frøene er hvide. Smagen er helt i top og er velegnet til frysning og konserves. Er resistens over for skimmel og bønnemosaik virus. 50 gram frø.

Buskbønne Ribbefri. Tidlig sort. Bælgen er grøn med flere farvet frø. 100 gram frø.

Stangbønne. Ribbefri. Dette er en ny sort som er fremavlet af sorten Phaseolus vulgaris Silva. Den får lange, grønne, kødfulde og delvis flade bælge med en fremragende smag og kvalitet. Er resistent over for de fleste bønne sygdomme. Er god sort til friland og er velegnet til frysning. 100 gram frø.

Buskbønne. Tørrebønne. Ribbefri. 80-90 dage. Kommer fra Chile el Argentina. Har en vidunderlig smag og blød konsistens. Skindet forsvinder næsten ved tilberedning. Velegnet til chili- og kogte retter. Den unge bønne kan spises med bælgen. Meget produktiv sort.

Buskbønne. Denne gamle historiske sort kan dateres tilbage til år 1892 og kommer fra Frankrig. Bælgeneer grønnemed lillastriber, de er lange, tynde oghar en vidunderligsmag. Frøene er sorte med brune aftegninger. Giver et højt udbytte og skal høstes ofte, da de kun er ca. 48 dage om at modne. Bælgene beholder farven hvis de dampes kort. Er velegnet til frysning. 100 gram.

Buskbønne.Tørrebønne. Ribbefri. 80-100 dage. Kommer fra staten Virginia, North Carolina og Tennesse. Historien fortæller at den er fundet i en vild kalkuns kro. Kan bruges som bælgbønne og tør bønne. Har smøragtig og kødfuld smag og konsistens. Velegnet til frysning.

Stangbønne. Ribbefri. Denne sort har virkelig den fine gammeldags bønnesmag. Den har runde, smalle bælge som er 19 cm lange og kødfulde. Farven er let lysegrøn. Velegnet til frysning. 100 gram frø.

Buskbønne. En smagfuld sort hvor bælgen er mørke grøn og lige. Resistente overfor Antravcnosi, Pseudonas og BCMV. Kan klare varmt og fugtigt klima. Skal plukkes hver 2-3 dag for bedste smag. Så og høst efter 55 dage. 100 gram frø.

Meterbønne eller Yard Long Bean.Stangbønne. Dette er en meget sjælden sort som ikke ses ofte til salg. Denne sort har lange, smalle lilla farvede bælge som kan blive op til 60 cm. Skal tilberedes som alm. bønne hvor den bliver grøn. Kendt for sin gode smag. Skal have noget at klatre opad. Kan høstes 70 dage efter såning.