Sådan får du dine Helleborus til at trives

Vær opmærksom på at Helleborus er en giftigt plante. Det anbefales at man arbejder med handsker på, især ved længere tids arbejde med planten, da alle dele af planten er giftige. Der er nogle mennesker som reagerer meget kraftig på kontakt med planten.


Helleborus niger

 

 

Plantning

Helleborus har dybtgående rodsystem ca. 30-40 cm , som gerne vil have en gennemtrængelig jord med meget organisk materiale. Grav et dybt hul ca. 40-50 cm og løsn jorden i bunden, bland jorden godt med bladmuld eller velomsat kompost, plant aldrig i ren spagnum da det er lang tid om at tø op om foråret. Er jorden meget leret skal du tilsætte lidt sand.
Helleborus er plante som trives på kalkrig jord, sørg for at jorden kommer godt omkring rødderne og vand godt igennem bagefter.
 

 

 

 

Deling

Har du eller en bekendt en særlig smuk Helleborus og gerne vil have flere tilsvarende, kan du dele planten i det tidlige forår, skær eller bræk et stykke af plantens yderkant, her er den nye livskraftige vækst. Sørg for at der er mindst et bladanlæg og et godt rodstykke på stiklingen. Plant den straks, og pas den med lugning og vanding sommeren igennem. Sørg for at den gamle plante stadig har ung vækst at vokse videre på, der kan gå op til 3 år, inden at den nye stikling blomstrer. Helleborus foetidus og Helleborus argutifolius kan ikke deles, men frø sås meget let.

 

 

 

Frø

Det er omstændeligt at lave Helleborus fra frø og det tager ca. 3 år før man kan se resultatet. Man skal helst bruge såjord og iblande Perlite. ( Læs om Perlite, klik her). Frøene skal være helt friske, de skal tages så snart de er modne og sås i en potte, vær hurtig for når frøkapslerne modnes åbner de sig hurtigt og tømmes, og de sorte frø er meget svære at se på jorden. Stil potten i delvis skygge, sørg for at vande og passe den i de næste 3 år. Hvis man allerede har nogle Helleborus i sin have kan man være heldig at nede omkring planten findes en krans af spirende frøplanter som er lette at grave op, og de kan anbringes der, hvor man ønsker at have dem, husk at markere med en pind. Da der er tale om hybrider kan de nye planter falde meget forskelligt ud.

 

 

 

Helleborus fjender og sygdomme

De små frøplanter og nye blade samt blomsterknopper kan blive spist af snegle, men når først bladene er udvoksede/modne mister sneglene interessen.Bladlus kan også angribe planterne, men er sjældent et problem.
Kun sygdommen bladpletsvampen, Coniothyrium hellebori, kan under fugtige forhold give problemer. Et angreb kan ses som brunsorte pletter på bladene, pletterne kan brede sig så hele bladet visner og dør. Svampen kan også skade stængler og blomster. For at undgå et svampe angreb i at brede sig til de nye blade om foråret bør man fjerne angrebne blade inden blomstringen. En mere brutal måde er at skære hele planten ned, men gøres dette for tidligt sætter det uden tvivl planten tilbage i sin udvikling. Alt afskåret materiale skal brændes pga. smittefare.

 

 

 

 


Har Du læst vores artikle om Helleborus, hvis ikke så klik Her.

Har du lyst til at se og købe fra vores store udbud af Helleborus, så klik Her. 

Se også vores Helleborus galleri, hvor der er muligt at se hvor forskellige Helleborus kan se ud.  

 

preload spinner