Læs om Hosta

Populærnavn: Hosta
synonym: Funkia
 
Familie: Hostáceae, Hosta-
            familien
 
Oprindelse: Fjerne Østen

Før i tiden hørte den plante som vi nu alle kender som Hosta med ind under Hemerocallis- familen, men den har siden hen fået sin eget artsnavn, fx hed Hosta ventricosa før tiden Hemerocallis ventricosa.  Illustration her ved siden af er fra den gang da hosta hed Hemerocallis.

Illustration af Hosta ventricosa

Phillipp Franz Von Siebold

De fleste arter, som vi kender og som har dannet grundlaget for den moderne haveplante vi bruger i dag blev oprindelig indført fra Japan til Europa af den tyske naturforsker og læge Philipp Franz von Siebold i 1830 , hvor han kom hjem fra sin rejse i Japan med et betydeligt antal arter. Der er senere blevet opdaget nye arter på den koreanske halvø.

Hostaer er især blevet populære på grund af løvets mangfoldighed. De varierer i bladets størrelse, højde, farve og farvetegninger. Hosta bliver især brugt i havens mere mørke kroge da den er meget skygge tolerant plante. Der er dog undtagelser, arten Hosta plantaginea som har sin opringelse i Kina kan tåle fuld sol her i Danmark og alle dens underarter også.

Nye frøplanter

Forædling inden for og imellem de forskellige arter har ført til et meget stort udbud af nye sorter, hvor der nu findes over 7500 registrerede og navngivne sorter, og der findes måske mange flere, som endnu ikke er registreret.

Populære sorter herhjemme er f.eks. Hosta Francee, Hosta Big Daddy, Hosta Gold Standard, Hosta June, og Sum and Substance. Der findes også sorter som har duftende blomster som f.eks. Hosta plantaginea, Hosta Guacamole og Hosta Fried Green Tomatos. Hostaér har været den anden mest solgte staude i USA i årtier, kun overgået af Hemerocallis – Dagliljer.

Hostaer er generalt meget nemme at have med at gøre i haven, de kan stå det samme sted i mange år med kun lidt pleje, men ønskes der en øget vækst anbefales at man vander og giver noget gødning. Kun nogle få sorter kan være vanskelige at dyrke.

Om Hosta

Hostaér er flerårige urteagtige planter, der vokser fra rhizomer eller stolons, med brede lanceformede, ovale eller hjerteformede blade, som kan variere meget i størrelse alt efter arter, fra 3-40 cm lang og fra 2-30 cm i bredden.

Rhizomer på Hosta

  Hosta_bladnerve   

Bladet har meget tydelig nervestruktur især på undersiden.  Bladstørrelsen blandt de mange fremavlet sorter er endnu større. Bladfarve hos de vilde arter er typisk grøn, selv om nogle arter som f.eks Hosta sieboldiana er kendt for at have en voksartig belægning på overside af bladet, der giver bladet et blåt udseende. Nogle arter har en voksartig hvid belægning som dækker undersiden af bladene.

Naturlige mutationer af hjemmehørende arter er kendt med gul-grønne ( gylden ) farvet blade eller med blade variegation, enten hvid / fløde eller gullige kanter eller centre. Brogede planter giver meget ofte anledning til "sport", hvor det nye sideskud ikke ligner den oprindlige plante hvor den kommer fra.

Hosta plantaginea Grandiflora

Blomsterne sidder på en opret voksende stiv stilk som bliver fra 31 til 80 cm lang alt efter arten. De enkelte blomster er normalt klokkeformet eller tragtformede og har en størrelse fra 2-5 cm. de har seks kromblade i farven hvid, lavendel, eller violet. Den eneste stærkt duftende art er Hosta plantaginea, det usædvanlige ved denne hosta er at blomsterne er aften åbne og tæt ved formiddag. Den blomstrer meget senere end andre arter og er blevet kaldt ”August Lilje” før i tiden.

Hosta taxonomi

Der findes måske så mange som 45 rene arter af Hosta, men det skal dog siges at dette antal varierer fra tid til anden. Alle arter har samme antal kromosom nummer (2n = 2x = 60), dog med undtagelse af Hosta ventricosa som er en naturlig tetraploid, det ville sige at den har 3 sæt kromosomer (3n = 3x = 90).

Hortus i Holland

Da Hostaerne i tidernes morgen kom til Europa, antog de europæski botanikerne at de alle var arter selvom mange af planterne var indsamlet fra haver i Japan, speciel fra de Japanske tempel haver. Hvor de hade været kultiveret og dyrket tusinden af år. Derfor er mange Hosta som tidligere er blevet beskrevet som en arter rent taxonomically, senere blevet reduceret til en sort ved nærmer studier, disse ”arter” har ofte fået lov til at bevare deres navn, og bliver stadig omtalt under det gamle latinske arts navne, som f.eks, Hosta 'Fortunei'.

Der her været en hel del navneforviring omkring denne plant (Hosta) igennem tiden, fordi at man brugte to artsnavne om den samme plant næsten samtidigt. Artsnavnet Hosta blev først tilknytte arten i 1812, til ære for den østrigske botaniker Nicholas Thomas Host (1761-1834) som hade skriver bog ”Flora of Austria”, men det andet artsnavnet Funkia blev også brugt og det var til ære for den tyste botaniker Heinrich Christian Funk (Døde 1807). Men Ifølge det internationale kodeks og gældende regler for plantenavne, giver man plante navn første gang den bliver beskrevet videnskabeligt og offentliggjort.

Illustration af Hosta Clauca fra år 1839

Det har heller ikke gjort det letter at Hosta før i tiden har været ført ind under Hemerocallidaceae / Hemerocallis-familien eller på dansk Daglilje-familien. Siden blev den flytte over i Liliaceae / Lilium-familen eller på dansk Liljer-familien.
Det er først i 1985 at Hosta fik sit eget familie navn, Hostáceae, Hosta-familien. Da man mente at lilje-familien ikke kunne rumme en så stor gruppe af planter som Hostaer nu engang er blevet.    

Igennem tiden har et kært barn haft mange navne:

Funkia : Er et latinsk synonym, navnet dukke stadigvæk op
           engang imellem, men er ikke korrekt at bruge.

Pragt-Funkia : blev brugt om Hosta crispula

Klase-Funkia : blev brugt om Hosta fortunei

Høst-Funkia : blev brugt om Hosta lancifolia.

Dug-Funkia : blev brugt om Hosta sieboldiana var. elegans.

Broget Funkia : blev brugt om Hosta undulata

August lilje : blev brugt om Hosta plantaginea

Koreansk Hosta : blev brugt om Hosta minor

Havekalla : Har fået navnet efter bladets lighed med løvet hos 
                Zantedeschia (Kalla) (1943)

Havekanna : Navnet skyldes antagelig en alm. konsonantombytning 
                 (1925)

Vandkalla : Hentyder muligvis til at planten ofte blev brugt som 
                kant om bassiner og Springvand (1943)

Vandlilje : kommer sandsynligvis også efter hvor planten blev 
                brugt i og omkring bassiner og Springvand (1930-31)

Daglilje : Da arterne af Hosta førhen har været henregnet til 
             Hemerocallis-familien(Daglilje) (1853)

Fingerhat : Navne er sikke komme efter blomstens fingerbølform. 
                (1921)

Plantevejledning.

Man kan plante Hosta udenfor hele året, hvis jorden ikke er frossen.

Om vinteren

Hvis jorden i bedet er frossen, må man plante sin plante i en potte og stille den køligt, indtil at man kan plante den i jorden.

Om foråret, sommer og efteråret

Tag og løsne jorden og ibland evt. noget sand, kompost eller sphagnum, især hvis jorden er leret. Dette gøres i en god spades dybde og bland det godt. Grav derefter et hul på en spade x spades bredde, jorden løftes op og lægges til side. Tag derefter og lave en kegle i midten af hullet, hvorefter man tager plantens rødder og spreder ud på keglen, og hold på plantens krone/hals, begynd at dække hullet til med den jord, man har lagt til siden. Sørg for at kronen/halsen kommer til at ligge ca. 3 cm under den færdige jordhøjde, plantes den for dybt (under 7 cm) vil den ikke trives så godt, blomstringen kan udeblive eller i værste fald kan planten dø.

Pasning

Lige efter plantningen er det vigtigt at vande for at jorden kan komme godt ind imellem rødderne, Hold øje med planten de næste par uger og vand evt. hvis planten begynder at hænge. De første 2-3 måneder efter plantningen er det ikke tilrådeligt at gøde sine planter, men ellers kan der gødes med alm. blomstergødning som man ellers bruger til havens andre planter.

Deling

Man kan med fordel dele sine Hosta efter 3-5 år, hvis man vil have dem til at fylde mere i sin have, eller de er for store. Man behøver ikke at dele planten, da de godt kan stå det samme sted mange år frem. Deling er først nødvendig når blomstringen begynder at udeblive.
Det bedste tidspunkt at dele sin plante på, er i det tidlige forår, når man kan se hvor skuddene er, eller om efteråret før planten helt visner ned. Del den i mindre stykker på 3 til 5 faner og plant dem så med større afstand i mellem.