Læs om Hemerocallis - Dagliljer

Populærnavn: Daglilje

Familie:
Hemerocallidaceae,Daglilje-familien

Oprindelse: Fjerne Østen

De vilde Hemerocallis arter vokser fortrinsvis i Kina, Nord- og Syd Korera samt i Japan. Der findes i alt 23 arter af Hemerocallis / Dagliljer, derudover findes der 18 varianter og 15 undervarianter (Subsp.), 
antallet kan komme til at variere efterhånden som forskerne få lavet Dna-profil på de enkle arter, varianter og subspecies.

Illustration af Hemerocallis fulva

Før i tiden hørte den plante som vi nu kender som Hosta med ind under Hemerocallis- familen med har siden fået sin eget artsnavn, fx hed Hosta ventricosa før tiden Hemerocallis ventricosa.

 

 

Pasning
Hemerocallis er en ”gammel” staude som er blive meget populær at bruge i have´s staudebed. Det er en vinterhårdfør plante, specielt velegnet til solrige steder, de kan vokse i ½ sol, men de nyere Amerikanske sorter skal dog minimum have 4-6 timers fuld sol, for at blomsten kan udvikle sig ordentligt. Dagliljer kan bruges i både staudebedet, under træer og som solitære. De skyder op i det tidlige forår med sine lysegrønne skud så de er lette at genkende og man kan få luget omkring dem. Dagliljer stiller ikke de store krav til jordbundsforholdene, men må ikke stå under vand om vinteren. Kan deles i efteråret eller i det tidlige forår. Behøver ingen beskyttelse om vinteren og kommer igen år efter år. Kan med fordel deles hver 4-5 år eller når blomstringen mindskes eller udebliver. Er god til krukker på terassen og kan overvintre deri, hvis krukken er frostsikker.
Dagliljer er generelt meget sunde planter og angribes normalt ikke af lus eller andre skadedyr. Får ikke røde biller som løgliljer gør!!!!

 

Blomstring
Findes i alle mulige former, farvetegninger og farvekombinationer, på nær blå . Nogle sorter begynder blomstringen i slutningen af maj, men hovedblomstringen er fra midt juni til slut august. Alt efter hvor varmt foråret og sommeren er. Ved varme eftersommer er der en del sorter som er remontererne, det ville sige at de får en ekstra blomstring i september/oktober.

                  

 

Blomst og løv
                                 Hver blomst holder, som navnet antyder kun ganske få dage. Til gengæld sidder der mange blomster på hver blomsterstilk, så blomstringen strækker sig over en lang periode.  Det er en skattet plante fra mormors staudebed, hvor de især huskes som smukke farvegrupper i gul eller orange. Blomsternes størrelsen varierer fra 5 cm til 28 cm og løvet kan variere fra 20 cm til 150 cm. i højden, alt efter sorten.

 

Historie
I vesten er Dagliljer hoved-sagelig dyrket som haveplanter. Men i Kina har den været dyrket i tusinder af år som fødevare og medicin plante. De første beskrivelser af planten i Kina er dateret tilbage til 551-479 BC.
Familien Hemerocallis har været kendt af grækerne lidt før år 0. Den første vest Europæiske beskrivelse af dagliljer er i ca. år 1554. Det er først i begyndelsen af det 20. år hundrede at man begynder at forædle på dagliljer og siden da er det gået stærkt så der findes godt og vel 50.000 registrerede sorter i hele verden (tal fra år 2001), hvor hovedparten af de nye sorter kommer fra Amerikanske forædlere.
De sidste nye tal på registrerede sorter for i år (2011) siger at der findes ca. 65.000 sorter.

 

          

Specielt:
Hemerocallis – Dagliljer er ikke giftige planter, de bruges i det kinesiske køkken, fanerne dampes og skulle efter sigende smage af asparges og blomster knopperne af nødder.

Se opskrifter længer nede. Eller klik her

 

Sidste nyt
I USA går forædlingsarbejdet i et tempo så det kommer flere tusind nye sorter om året, og mange med mere ekstreme blomsterformer, farver, farvetegninger, krøllede kanter, samt blomsterstørrelsen, (som nu går fra 3 til 36/38 cm). Hvad fremtiden angår tror jeg ikke at vi har set det sidste til Dagliljer i Danmark.                                   

 

Ordforklaring på moderne hybrider
Ønsker du at se nærmer på ”Ordforklaring på moderne hybrider” har du muligheden for at download det her som en PDF-fil.

 

Har du lyst til at se og købe fra vores store udbud af: Hemerocallis - dagliljer fra A-M, så klik Her.
Hemerocallis - dagliljer fra N-Z, så klik Her

 

Plantevejledning
Man kan plante Dagliljer udenfor hele året, hvis jorden ikke er frossen.

 

Om vinteren
Hvis jorden i bedet er frossen, må man plante sin plante i en potte og stille den køligt, indtil at man kan plante den i jorden.

 

Foråret, sommer og efteråret
Tag og løsne jorden og ibland evt. noget sand, kompost eller sphagnum, især hvis jorden er leret. Dette gøres i en god spades dybde og bland det godt. Grav derefter et hul på en spade x spades bredde,
jorden lø ftes op og lægges til side. Tag derefter og lave en kegle i midten af hullet, hvorefter man tager plantens rødder og spreder ud på keglen, og hold på plantens krone/hals, begynd at dække hullet til med den jord, man har lagt til siden. Sørg for at kronen/halsen kommer til at ligge ca. 3 cm under den færdige jordhøjde, plantes den for dybt (under 7 cm) vil den ikke trives så godt, blomstringen kan udeblive eller i værste fald kan planten dø.

 

Pasning
Lige efter plantningen er det vigtigt at vande for at jorden kan komme godt ind imellem rødderne, Hold øje med planten de næste par uger og vand evt. hvis planten begynder at hænge. De første 2-3 måneder efter plantningen er det ikke tilrådeligt at gøde sine planter, men ellers kan der gødes med alm. blomstergødning som man ellers bruger til havens andre planter.

 

Deling
Man kan med fordel dele sine Hemerocallis efter 3-5 år, hvis man vil have dem til at fylde mere i sin have, eller de er for store. Man behøver ikke at dele planten, da de godt kan stå det samme sted mange år frem. Deling er først nødvendig når blomstringen begynder at udeblive.
Det bedste tidspunkt at dele sin plante på, er i det tidlige forår, når man kan se hvor skuddene er, eller om efteråret før planten helt visner ned. Del den i mindre stykker på 3 til 5 faner og plant dem så med større afstand i mellem.

 

Prøv at sætte dagliljer på menuen

 

Lynstegt kylling med dagliljer.
1 kyllingebryst
1 løg,1 tsk.
Stødt ingefær
Salt og peber
3 dl dagliljeknopper
1 tsk. sojasauce
1 tsk. majsstivelse
3 tsk. olie
Skær kyllingebrystet i så tynde skiver som muligt og snit halvdelen af løget fint. Bland kylling, løg, peber sojasauce, ingefær og majsstivelse. Lynsteg det i lidt af olien i ca. 2 min. fjern kødet fra panden og brun resten af løget – der er skåret i lidt større stykker i resten af olien. Tilsæt derefter dagliljekopperne og hæld ca. ¼ dl vand ved og smag til med lidt salt. Lad det simre lidt og læg kødet tilbage i panden og lad det blive gennemvarmt før det serveres.

 

Dampede dagliljer.
Læg dagliljeknopperne i en pande eller kasserolle og lad dem simre i lidt vand – uden at de bliver overkogt. Når vandet er kogt væk anrettes knopperne på et fad, der hældes smeltet smør over og drysses med hvidløgssalt. Retten serveres varm.

 

Dybstegte dagliljer.

Dyp ca. et dusin friske eller optøede dagliljeknopper i et sammenpisket æg og derefter i mel blandet op med lidt hvidløgssalt. Steg dem i varm olie til de er gyldne og sprøde og læg dem op på fedtsugende underlag før de serveres.                               

 

Har du lyst til at se og købe fra vores store udbud af: Hemerocallis - dagliljer fra A-M, så klik Her.
Hemerocallis - dagliljer fra N-Z, så klik Her.

 

preload spinner